Om Psykkonsortiet

Psykkonsortiets opgave er at stille metoder til rådighed, som virksomhederne kan bruge til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Psykkonsortiet består af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). ”Konsortiet om udvikling af metoder til forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø” (Psykkonsortiet) er oprettet i 2006 som en del af velfærdsaftalen og har til formål at indsamle, udvikle og formidle metoder, som virksomhederne kan bruge til at udvikle og sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Psykkonsortiets aktiviteter ophørte ved udgangen af 2010 . 

Erfaringsudveksling mellem Psykkonsortiet og rådgiverne

Det er i velfærdsaftalen forudsat, at Arbejdstilsynet inddrager de autoriserede arbejdsmiljørådgiveres metodeerfaringer i Psykkonsortiets arbejde. Denne erfaringsudveksling sker især på dialogmøder mellem konsortiet og arbejdsmiljørådgiverne.

Syv kriterier bag udvælgelsen af metoder

Psykkonsortiet har opstillet syv kriterier for udvælgelse af de metoder, der vil blive formidlet af konsortiet. Konsortiet vil således prioritere metoder:

A - der tager udgangspunkt i et organisatorisk helhedssyn.
B - der hviler på et princip om medarbejderinddragelse.
C - der har fokus på forandring, proces, systematik og forankring.
D - der sikrer integration mellem forskellige aktiviteter i virksomheden.
E - der formidler viden om psykisk arbejdsmiljø.
F - der kan tilpasses, så de matcher den enkelte virksomheds forudsætninger for at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.
G - der er udviklet til og afprøvet i små og mellemstore virksomheder.

A - Organisatorisk helhedssyn er udgangspunktet

Konsortiet prioriterer metoder, der har fokus på organisatoriske løsninger frem for individuelle behandlingsstrategier. Det vil sige, at man fokuserer på metoder, der tager udgangspunkt i et organisatorisk helhedssyn og hvor løsning af problemer i det psykiske arbejdsmiljø ses i et samspil med organisationen som helhed. Samtidig er det vigtigt, at forebyggelsestiltagene kan nå ud i alle hjørner af virksomheden.

B - Medarbejderinddragelse er et princip

Konsortiet prioriteter metoder, der hviler på et princip om samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Det vil sige, at ledelsen involverer medarbejderne i alle faser i den proces, der skal løse eventuelle psykiske arbejdsmiljøproblemer og sikre, at problemerne undgås eller minimeres. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at medarbejderne er en slags eksperter, når det drejer sig om deres egne arbejdsforhold, som bør være omdrejningspunkt og målestok for relevante forebyggelsestiltag.

C - Forandring, proces, systematik og forankring er i fokus

Konsortiet prioriteter metoder, der har fokus på forandring, proces, systematik og forankring. Det vil sige metoder, der forudsætter, at arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø er en løbende og kontinuerlig proces. Der er fx behov for redskaber, der beskriver, hvordan virksomheden kommer videre med dialogen efter kortlægningen af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, og hvordan virksomheden kommer videre med de konkrete handlinger efter dialogen. Konsortiet prioriterer derfor at finde metoder, der beskriver processens systematik.

D - Integration mellem forskellige aktiviteter

Konsortiet prioriterer metoder, der sikrer en form for integration mellem forskellige aktiviteter i virksomheden, så arbejdsmiljøaktiviteter ikke utilsigtet bliver modarbejdet af andre lige så vigtige aktiviteter og hensyn. Det gælder fx i forhold til at integrere forebyggelsesarbejdet med virksomhedens og medarbejdernes kerneydelse, så der allerede i planlægningen af fx nye arbejdsprocesser og arbejdsmetoder tages højde for, at produktivitet og medarbejdertrivsel i virksomheden ikke kommer til at spænde ben for hinanden.

Konsortiet lægger derudover vægt på, at metoderne forholder sig til igangværende initiativer i virksomheden, til virksomhedens kultur samt til systemer og aktører, som kan spille en vigtig rolle i forebyggelsesarbejdet. Det gælder både i forhold til de aktører og systemer, der spiller en indirekte rolle (som fx virksomhedens HR-enhed), og de aktører og systemer, der spiller en mere direkte rolle (som fx sikkerhedsorganisationen). I øvrigt fokuseres på metoder, der kan bruges både uafhængigt af og som en del af den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

E - Formidling af viden om psykisk arbejdsmiljø er vigtigt

Konsortiet prioriterer metoder, der formidler viden om psykisk arbejdsmiljø og om, hvorfor det er vigtigt, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø i virksomheden. Denne viden er en del af grundlaget for, at virksomheden bliver motiveret til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Samtidig kan information om de menneskelige og økonomiske konsekvenser af henholdsvis et godt og et dårligt psykisk arbejdsmiljø fungere som udgangspunkt for en diskussion i virksomheden om forebyggelse og fortløbende indsats på det psykiske område.

F - Virksomhedernes forudsætninger for at arbejde med psykisk arbejdsmiljø

Konsortiet prioriterer metoder, der kan tilpasses, så de matcher den enkelte virk-somheds forudsætninger for at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Metoderne skal tage afsæt i virksomhedens arbejdsmiljøkompetencer og dens evne til at komme i gang med og fastholde arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Konsortiet vil således både prioritere metoder, der tilgodeser virksomheder, der har svært ved at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, og virksomheder, der ønsker at gøre en ekstra indsats for at fastholde en god udvikling.

G - Metoder til små og mellemstore virksomheder

Konsortiet prioriterer metoder, der er udviklet til og afprøvet i små og mellemstore virksomheder eller som består af elementer, man vil kunne tilpasse og videreudvikle til brug i små og mellemstore virksomheder.

Flertallet af de danske virksomheder er små og mellemstore, mens mange metoder og redskaber til sikring af et godt psykisk arbejdsmiljø er udviklet til brug i store virksomheder. Der er derfor behov for at udvikle og tilpasse metoder, der passer bedre til forudsætningerne i små og mellemstore virksomheder.